Skip to main content
LEDIGE STILLINGER

Passioneret dessertkok til Smagens Køkken

I de hyggelige og historiske rammer på Sortebro Kro i Odense kommer du til at arbejde med gastronomi på et højt niveau.

Køkkenhaven bugner af bær og frugter, som du kan bruge til at kreere eventyrlige desserter, bagværk, petitfours og andre søde sager, der får vores gæster til at komme igen.

Hvem er du?

  • Udlært konditor eller kok med passion for det søde køkken
  • Erfaring fra restauranter på tilsvarende niveau
  • Kreativ, skarp og opdateret på tidens tendenser
  • Hjælpsom, opmærksom og detaljeorienteret
  • En holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet

Om stillingen

  • Fuldtidsstilling med dag- og aftenvagter
  • God løn, der afspejler dine kvalifikationer og det, du kan bidrage med
  • Kompetente og engagerede kolleger, der bakker hinanden op
  • Spændende udflugter og oplevelser
  • Flere attraktive personalegoder
  • Medansvar og medindflydelse
  • Gode udviklingsmuligheder

Om Sortebro Kro

Omdrejningspunktet for Sortebro Kro er Smagens Køkken. Det moderne køkken er indrettet i kroens gamle svinestald og forbinder nutiden med historien. Det sker også på tallerkenen, hvor det klassiske møder det innovative – primært med sæsonens lokale råvarer, hvoraf mange som sagt kommer fra vores egen have.

I 2024 kunne John og Melina Kofod fejre 25-års-jubilæum som indehavere af Sortebro Kro. Nu kan du hjælpe med at sætte dit søde islæt på de næste kapitler af kroens historie.

Send os din ansøgning

Kan du se dig selv som en del af holdet – med opstart i august eller september? Send din ansøgning og CV til ejer John Kofod på [email protected]. Samtaler afholdes løbende.

Har du nogen spørgsmål til stillingen, kan du ligeledes kontakte John på [email protected] eller telefon 66 13 28 26.

Sejerskovvej 20, 5260 Odense S
Tlf: 66 13 28 26
E-mail: [email protected]